Matthew 26

Yesuŋe mombiapgât makyeŋgiep.

1Yesuŋe den are hârok makmâ metem sop ain hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, 2“Nâŋgâi. Hombaŋ kotŋe Pasowa aregât sop amâ hilâm lâuwâ akto miawakbiap. Ain luâk akmâ geân nâ lâwinân nuguwaigât mem miawak nekbai.” dâep.

3Akto sop ain sumbe kat kat luâk akto Israe yeŋgât humomolupyeŋe arekŋe sumbe kat kat yeŋgât humoyeŋe siâ kotŋe Kaipa aregât emelan mendugum 4Yesu hiaŋgim mem kondenŋe moâk dâm aregât yoŋâk magaŋgi goaŋgi agi. 5Hain akmâ benŋe hin magaŋgiyi, “Hombaŋ kâmbokŋân ire hain bo akberen. Ageine luâk âmbâle dondâ kuk akbiâ bugâ humo miawakbopgât.” dâyi.

Âmbâi siâŋe Yesu tu higenŋe âlepŋe puliaŋep.

6Yesuŋe Betania kepian luâk siâ diwi bâleŋe agep kotŋe Simoŋ aregât emelan talep. 7Emelan tato âmbâle siâŋe tu higenŋe ukenŋe hâpurâ puliŋe âgâ âgâŋe are mem yâkgâlân togoep. Togom tu higenŋe ukenŋe are Yesu sot nem tato ain yâkgât kautŋân kâiep. 8Akto Yesugât hoŋ bawalupŋande are ekmâ nâŋgâmbiâ ârândâŋ bo akto hin magaŋgi goaŋgi agi, “Wangât tu higenŋe ukenŋe ire yân kâiâp? 9Nenŋe ire mem arim yeŋgienŋe dâine luâk bikŋande puli humoŋe puligombiâ puli are mem arim luâk umburuk yeŋgiwâen ina.” dâyi. 10Hain dâmbiâ Yesuŋe den are nâŋgâm hin makyeŋgiep, “Wangât ye âmbâle iregât kakŋân umatŋe katâi? Hepunŋet. Agak meme âlepŋe dondâ akniŋdâp are nâŋgaŋdere âlepŋe aktâp. 11Luâk umburuk âmâ ye olop sop kâlep manbai. Dâ nâmâ ye olop sop kâlep bo manbian. 12Âmbâle irekŋe tu higenŋe hâknân kâiâp ire âmâ sumân katnekbai aregât dopŋe aktâp. 13Nâ den bunŋe makyeŋgire nâŋgâŋet. Hânŋe hânŋe âmâ den pat âlepŋe ire makyeŋgiwai akto âmbâle irekŋe wan me wan akniŋdâp irekŋe âkâ olowâk makbiâ yâkgât nâŋgâwai.” dâep.

Yudasiŋe Yesu hâkŋe tunmâ puli miep.

14Akto sop ain hoŋ bawalupŋe keiân lâuwâ are yeŋgât hut yeŋân gâtŋe siâ kotŋe Yudasi Karioto gâtŋe yâkŋe sumbe kat kat luâk yeŋgât humomolupŋe yeŋgâlân ariep. 15Arim hin makyeŋgiep, “Yeŋe wan niŋbiâ âmâ nâŋe Yesu yâgâten tatberâp ain kewugu yekmâ arim ire dâm hekat yeŋgire membai?” dâep. Hain dâmbo puli koaŋe 30 waŋi. 16Akto sop ain âmâ yâkŋe keiŋe katmâ gain gain aktere Yesu meŋet dâm aregât âi mem malep.

Yesuŋe luâklupŋe olop sot neyi.

17Akto Pasowa hombaŋ aregât sop are miawakto hoŋ bawalupŋande Yesu hin magaŋi, “Emet wanân sot om katenŋe nemberen?” dâyi. 18Hain dâmbiâ yâkŋe hin makyeŋgiep, “Ye Yerusalem âgâm âmâ ain luâk siâ ekmâ âmâ hin magaŋbei, “Tiksaŋe hin maktâp, “Emelâk nâŋgât sop ewumâk aktâp gârâmâ nâ hoŋ bawalupne olop gâŋgât emelan sot nemberen.” tiksa hain dâp.” dâwei.” Yesuŋe hain dâm makyeŋgim huŋgunyeŋgimbo ariyi. 19Arim Yesuŋe magep hain akmâ sot soŋgo are mem dumŋân dumŋân ketuguyi.

20Akto emet eŋgaiŋe akto Yesu akto hoŋ bawalupŋe keiân lâuwâ olop sot nem tatmâ 21yâkŋe hin makyeŋgiep, “Nâ makyeŋgire nâŋgâŋet. Yeŋgât hutyeŋân gâtŋe siâŋe nâŋgât gasa kewugu yekto menekberâi.” dâep. 22Hain dâmbo nâŋgâm biwiyeŋe umatŋe akto siâkâ ikiŋeâk ikiŋeâk hin magaŋi, “Amâ nâ mon?” dâyi. 23Dâmbiâ hin makyeŋgiep, “Luâk yu kondo konogân sot olop nemberet irekŋe nâ mem miawak nekberâp. 24Anutuŋe makto kulemgoyi aregât den bunŋe akberâpgât âlepŋe luâk akmâ geân nâ momberân. Gârâmâ luâk nâ mem miawak nekberâp are memeŋande bo miep dâine owâiŋe agaŋbop. Amâ umatŋe humo miawagaŋbiap.” dâep. 25Hain dâmbo luâk kotŋe Yudasi Yesu mem miawagep arekŋe hin magaŋep, “Apo, nâmâ bo me?” dâmbo Yesuŋe hin magaŋep, “Amâ ya gugak maktât are.” dâep.

26Akto sot nem tatmâ Yesuŋe sot siâ mem Anutu mepaiŋe mem âmâ munditmâ hoŋ bawalupŋe yeŋgim hin makyeŋgiep, “Ire mem neŋet. Ire âmâ nâŋgât sunumne aregât dop.” dâep. 27Akto waiŋ hâpurâ siâ mem Anutu mepaiŋe mem âlepŋe dâm magaŋmâ kâim yeŋgim hin makyeŋgiep, “Ye hârok tu ire mem neŋet. 28Ire amâ Anutu olop irakŋe dewatiakbaigât hepne amâ luâk âmbâle dondâ yâk yeŋgât dosa bo agâkgât kâiwerân. 29Nâ hinŋe waiŋ koaŋe bunŋe bo nemberân gârâmâ yân manmâ hâmbâi Anutuŋe lâuwâŋe damunyeŋe akberâm keiŋe kato ain ye olop nem agak meme irakŋe akmâ heroŋe akbian.” dâep.

Yesuma Gesemane kalamân ariyi.

30Hain dâm makyeŋgimbo Anutugât kot mem agatmâ kep siâ membiâ bo akto arewa sopanmâ Oliwa gimbâŋân âgâyi. 31Âgâm ain hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, “Anutuŋe makyeŋgimbo kulemgoyi bikŋe hin tatâp.

  • Anutuŋe hin dâep, “Nâŋe lama damunyeŋe kondere mondo lama are awam akmâ kâit akmâ metewai.”
Den pat bunŋe miawakto menekberâm togombiâ ye hamep akmâ hârok gem awam akmâ hanâk hanâk ariwerâi.
32Akto nugumbiâ mondere han nugumbiâ momoŋânba agatmâ arim Galilaia hânân lâmyeŋgure Galilaia hânângen menduguwai.” dâep. 33Hain dâmbo Petoroŋe hin magaŋep, “Gâŋgât gasa togombiâ hamewakmâ ariwerâi me bo. Bo nâŋgân. Dâ nâmâ bo hepun gekberân.” dâep. 34Hain dâmbo Yesuŋe hin magaŋep, “Makgiŋdere nâŋgâ. Hândâk uŋak gâŋe nâŋgâ yâkgât kotŋe bo nâŋgâman dâm makyeŋgimenâ âlâwu akto ainâk gokorok indewerâp.” dâep. 35Hain dâmbo Petoroŋe kârikŋe akmâ hin dâep, “Bo. Nâ gâ olowâk mombaet aregât hamep bo aktân. Akto nâ gâŋgât kotge bo mem heambukberân.” dâep. Akto luâklupŋe hârok hain dâyi.

36Akto arewa arim kalam siâ kotŋe Gesemane ain ariyi. Ain arim Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Ye in tatbiâ indâgen kinmâ Apo olop den magaŋgiweret.” dâmbo ain tali. 37Hain tatbiâ hutyeŋânba Petoro akto Sebedaiogât nanlogâtŋe meyekto bayi. Ba kinmâ biwiŋe umatŋe akto hin dâm makyeŋgiep, 38“Ye âmâ iren damun tatŋet. Biwine umatŋe dondâ akto gain gain akberân aregât tân nugum tatŋet.” dâm makyeŋgiep. 39Makyeŋgim hepun yekmâ getek indâŋânba hânân ge tatmâ Anutu hin magaŋep, “Ewene uŋak umatŋe miawak niŋberâm aktâp aregât bo niŋ dâm ulit giŋdân. Gârâmâ gâŋe âmâ nâŋgât han nâŋgâ nâŋgâne bo watben. Guge hange nâŋgâ nâŋgâge watben.” dâm magaŋep. 40Hain dâm gutmâ yem tatbiâ yekmâ Petoro goaŋmâ hin magaŋep, “Ye wangât asiŋ yendâi? Hinŋe hepun yektân ina pâlâmŋe yendâi. 41Biwiyeŋande âmâ laune lokowerâm aktâp. Dâ hâkyeŋe âmâ konam aktâp aregât agak meme bâleŋe arekŋe togom dop yeŋguwerâm akbopgât damun kinmâ Anutu ulilaŋŋet.” dâep. 42Hain dâm makyeŋgim purik katmâ bam lâuwâŋe hainâk Anutu magaŋep, “Ewene, gain gain nâŋgât? Uŋak âi niŋen aregât makmenâ umatŋe miawak niŋâkgât nâŋgât me? Hain nâŋgâmenâ âlepŋe agâk.” dâm magaŋep. 43Magaŋmâ purik katmâ hoŋ bawa âlâwu asiŋgât dondâ nâŋgâyi aregât asiŋ yembiâ yegep. 44Akto hepun yekmâ bam âlâwuŋe Anutu hainâk magaŋep. 45Magaŋmâ metem purik katmâ yâk yeŋgâlân gutmâ hin makyeŋgiep, “Woe, wangât asiŋ yendâi? Bâin. Emelâk Anutuŋe ire miawak niŋbiapgât huŋgun niŋdo luâk akmâ geân aregât galanande heniŋmâ gasalupne kewuguyekmâ togombo menekberâigât sop ewumâk aktâp. 46Gârâmâ bâin agatmâ indâre yekŋet. Nâŋgât halop hogoâi ina togoâi. Agatbiâ arim penâyeŋgine.” dâep.

Gasaŋe Yesu meyi.

47Hain dâmbo kinbiâ ainâk indâgenba Yudasiŋe luâk dondâ sumbe kat kat luâk are yeŋgât humomolupyeŋe yeŋgât kâmiti arekŋe huŋgun yeŋgimbiâ bugâ soŋ soŋ membiâ Yudasiŋe kewugu yekto togoyi. 48Akto luâk gasa kewugu yekto togoyi are âmâ Yudasi Karioto gâtŋe luâk arekŋe gasa tirip katyeŋgim hin makyeŋgiep, “Yesu are âmâ lokom maŋgandere ekmâ âmâ hikom mem ariŋet.” dâm makyeŋgim kewugu yekto tâwât bugâ me soŋ soŋ mem togoyi. 49Togom gasa are iŋgon kinbiâ Yudasiŋe Yesugât enemŋân âgâm Humone dâm lokom maŋganlep. 50Maŋgando Yesuŋe hin magaŋep, “Gala, gâ wan me wan akniŋberâm togoât are akniŋmenâ miawagâk.” dâmbo gasa Yudasi olowâk togoyi arekŋe âgâ Yesu mem hikoyi. 51Mem hikombiâ luâklupŋe yeŋgâlân gâtŋe siâŋe tâwât mem oloŋmâ sumbe kat kat yeŋgât humoyeŋaet hoŋ bawaŋe siâ ondopŋeâk kârâm hârembo giep. 52Hain akto Yesuŋe hin magaŋep, “Luâk siâŋe tâwâtŋe kuk akberâm mandâp amâ siâŋe tâwâtŋeak kârâmbo mombiap. 53Gâ bo nâŋgât. Nâŋe âlepŋe Ewene magaŋdere dâine âlepŋe yâkŋe aŋelolupŋe dondâ niŋdo tân nuguwâi. 54Gârâmâ nâŋe hain aktân dâine Anutuŋe nune mombian dâm makyeŋgimbo kulemgoyi denŋe are bunŋe bo akbop.” dâep. 55Akto sop ainâk Yesuŋe luâk kâmot togoyi are hin makyeŋgiep, “Ye tâwât bugâ lokom togoâi ire nâ me luâk kâmburâ siâ agaŋberâm togoâi? Nâ hilâmŋe hilâmŋe sumbe kat kat emetŋân kinmâ den pat makyeŋgiman. Sop ain menekbâi gâten. 56Anutuŋe hârok nâŋgâm makyeŋgimbo kulemgoyi are yendâp are bunŋe miawagâkgât hinŋe menekŋet.” dâmbo hoŋ bawalupŋande hamep akmâ hepunmâ gem awam agi.

Yesu den âiân kali.

57Akto Yesu mem sumbe kat kat are yeŋgât humoyeŋe kotŋe Kaipa yâkgâlân ariyi. Ain arimbiâ Mosegât den kepikmâ hekatyeŋgimini are akto Yuda yeŋgât kâmiti hainâk ain mendugum kili. 58Luâklupŋe hamewakmâ arimbiâ Petoroŋe konok purik katmâ yoŋâk hamiŋângen yoŋâk watyekmâ togom emet kili aregât ginŋânba ba sombeimân kilep. Bam âmâ luâk humo aregât tembe lokolupŋe yeŋgât hutyeŋân tatmâ wan me wan agaŋberâi are ekberâm talep. 59Tato sumbe kat kat luâk yâk yeŋgât humoyeŋe akto Yudagât humomolupyeŋe arekŋe luâk niŋande Yesugât agak meme are nâŋgâp are makto kone dâm lâmgom kili. 60Hain akmâ luâk dondâŋe hiaŋgim den aŋgâ hogom togo hâkŋân hâkŋân agi. Akto denyeŋe aregât keiŋe nâŋgâmbiâ Yesu kombiâ mombiapgât dop bo agep. 61Akto bâiŋe luâk lâuwâ siâ togom hin dâm hiaŋiat, “Luâk irekŋe hin makto nâŋgâyiot, “Nâŋe Anutugât sumbe kat kat emetŋe ire gagaim patakore awam akmâ yendo hilâm âlâwu kâlegen nunak mem metewom.” dâep.” dâyiat. 62Akto sumbe kat katyeŋgât kautŋande hutyeŋânba agatmâ kinmâ Yesu hin magaŋep, “Gâ wangât den hâuŋe siâ bo maknengiât? Den aŋgâ aŋgâ hogom togo hâkgân hâkgân aktâi iregât nâŋgâmenâ ârândâŋ aktâp me bo? Gain gain maknengimenâ nâŋgâne?” dâep. 63Hain dâm magaŋdo Yesuŋe den hâuŋe bo magaŋmâ denŋe nâŋâk kilep. Akto humoyeŋe arekŋe totokomâk hin magaŋep, “Bâin, Anutu manman kârikŋe amboŋe yâkgât meteŋân kinden aregât makgiŋdere maknengi. Gâ Anutuŋe nanŋe huŋgun aŋdo gewiap dâmaen are me siâ?” dâep. 64Hain dâmbo Yesuŋe hin dâep, “Amâ gâŋe ya maktât are. Aregât ye hârok hin makyeŋgiwe. Ewenaet enemŋân manman aregât luâk akmâ geân nâ himbimânba hamandat kakŋân gem âmâ hârok damunyeŋe akbian. Ain âmâ nekbai.” dâep. 65Hain dâmbo humoyeŋe arekŋe den are nâŋgâm biwiŋe kâlâp akto aregât ikiŋe sâŋgumŋe mem duwatmâ galalupŋe hin makyeŋgiep, “Bâin, siâŋe siâ siârâm akbiâ den âi humo membâen. 66Luâk ire âmâ Anutugât kotŋe mem bâlimbo nâŋgâen aregât ye gain gain nâŋgâi?” dâep. Hain dâmbo luâk âmbâle mendugum kili arekŋe Yesugât hin dâyi, “Emelâk bugâgât pat aktâp aregât moâk.” dâyi. 67Hain dâm enemŋân tâwutkoyi. Akto bikŋande ondopŋe kom hogom hin magaŋi, 68“Anutuŋe huŋgun niŋdo geân dâmat aregât bunŋe akto amâ aregât kârikŋân konmâ ondopge hogoâp aregât kotŋe kon.” dâyi.

Petoroŋe Yesugât muneŋ agep.

69Akto Petoro iŋgon emet aregât ginŋân tato ainâk hoŋ âmbâle siâŋe ekmâ hin dâm magaŋep, “Gâ Yesu olop Galilaia hânân maliat are me?” dâep. 70Hain dâmbo luâk hârok dewunyeŋân are bo nâŋgân dâm hin magep, “Nâ luâk kondât are bo nâŋgaŋdân. Akto den maktât aregât keiŋe bo nâŋgân.” dâep. 71Hain dâm arim âmâ sombeim ginŋân kindo âmbâle siâŋe ekmâ luâk âmbâle ain kili are hin makyeŋgiep, “Woe, luâk ire amâ Yesu Nasarete gâtŋe yâk olop manmandat are.” dâep. 72Hain dâmbo hin magep, “Nâ Anutugât meteŋân den bunŋe makgiŋdere nâŋgâ. Nâ luâk are bo nâŋgân.” dâep. 73Hain dâm getek ba kindo luâk enemŋân kili arekŋe Petoro hin magaŋi, “Yesu âmâ Galilaia hânân gâtŋe. Gâ den maktât are âmâ Galilaiaŋe makmai han hainângen maktât aregât gâmâ Yesu olop mali areyeŋgâlân gâtŋe.” dâm magaŋi. 74Hain dâmbiâ Petoroŋe kârikŋe akmâ hin dâep, “Woe, hinŋe heyeŋgiwerân âmâ benŋe Anutuŋe nugumbo momberân aregât makyeŋgire nâŋgâŋet. Nâ yeŋe luâk kotŋe kondâi are bo ekman.” dâep. Hain dâmbo arekŋeak gokorok indiep. 75Indembo nâŋgâm Yesuŋe den hin magaŋep are hanŋân ga miawagep, “Gâ gokorok bo indemboâk nâŋgâ yâk bo nâŋgâ aŋman dâmenâ âlâwu akbiap.” dâep are hanŋân ga togombo nâŋgâm dondâ indiep.

Copyright information for TIM